Gode råd til vandreturen

Vi har her samlet nogle gode råd til, når du skal ud og vandre:

Tips til din træning

  • Det er en god ide at starte i det små med en til tre kilometer, for så at sætte antal kilometer op
  • Træn dig op til at gå med en fart på 4-5 km. i timen
  • Start langsomt, der er ikke noget du skal nå
  • Find dit eget tempo og hold det
  • Gå med samme fart fra start til slut
  • Går du for stærkt i starten bliver du for hurtig træt
  • Det er en stor hjælp at finde en du kan følges med, altså at I går i samme tempo
  • Det er træls at vente og det er træls at være bagud
  • Tag en pause– stop op se dig omkring, så er du klar igen

 

Påklædning

  • Brug altid fodtøj du er vant til at gå i
  • Dine fødder skal sige ”ja tak” til fodtøjet. Ikke noget med at de skal gås til
  • Det er en god ide at ha to par sokker på om morgenen. Når det bliver varmt op ad dagen, kan du tage det ene par af, så er der plads til fødderne igen
  • Tag et par ekstra sokker med. Det er godt at have når sokkerne er blevet våde
  • Bær løst tøj. Din krop ”vokser” også når det bliver varmt
  • Sørg for rigeligt med væske - og salt især når det er varmt
  • Det er en rigtig go ide at have noget på hovedet, når solen brænder ned
  • Gå i dit eget tempo, lad være med at lade dig trække med af dem der går hurtigere
  • Du skal holde hele vejen, så spar på kræfterne i starten